30 år down memory lane

I år er det 30 år siden jeg startede min lille brune Opel Kadett City og parkerede ved Nordisk Film i Valby. Mit første job som fuldtids fotograf var sat igang. Med lovning på fire år bag samme kamera på det legendariske Lykkehjulet, der blev sendt på TV2. Før skulle jeg ikke regne med at prøve noget andet var meldingen. Men det var lige meget. Jeg var inde i de legendariske røde barakker og studier i Valby.

På optagelse med Oslo i baggrunden. Lydmand Thomas Gulyás og fotograf Morten Albek.

Og sådan gik det i øvrigt slet ikke. Heldigvis ikke. Forskellige tilfældigheder gjorde at jeg allerede efter et par uger, af nød som der blev sagt, blev smidt på andre opgaver. Det medførte så at jeg med lidt held i sprøjten (læs: det andet gik godt) pludseligt lavede det hele. Sådan var det i Valby. Enten var man ingenting, eller også var man det hele.

Fak2eren

Når jeg nu går ned af memory lane og bladrer i mit fotoalbum, så står bl.a. dokumentaren med den spiondømte norske diplomat Arne Treholt stærkt. Det var en stor oplevelse i maj 1990 da vi tog til Norges bedst bevogtede fængsel, og da jeg lavede skjulte optagelser i gaden hvor efterretningstjenesten lå.

Med journalisterne Jørgen Koldbæk og Jørgen Flindt Pedersen i front. Lydmand Thomas Gulyás og assistent Thomas Hass var fantastiske at have med, når man som ret uerfaren fotograf blev sat på sådan en opgave. Godt at tænke tilbage på. Og så er det kun 30 år siden.

Kommentarer

Scroll til toppen
%d bloggers like this: