fbpx

Et andet ansigt – Sigurd Barrett

For nogle år siden var jeg ikke så meget for at fotografere portrætter. Jeg syntes det var lidt svært, at få det jeg gerne ville vise, ind gennem objektivet og materialiseret ud til et seværdigt foto. Til et fotografi som sagde noget om det menneske jeg fotografererede, og ikke bare en registrering.

Det skyldtes nok en blanding af for meget fokus på teknikken, og for lidt modenhed. I dag synes jeg at jeg har fået mere overskud og sikkerhed, og det gør at jeg kan koncentrere mig om det menneske jeg skal tage et billede af. En del års øvelse gør, at jeg kan have mit engagement i det menneske jeg står over for, og glemme teknikken lidt. Jeg kan have fuld fokus på at skabe et nærvær, som kan frembringe andet end en kliché (forhåbentligt). Selve opsætningen af billedet er ret simpel. Det handler om lys, og lidt om det rum vi er i. Men først og fremmest om kontakt med den jeg skal portrættere.

Nogle portrætter er ret simple, bl.a. fordi de bliver til i forlængelse af en tv-optagelse, og der ikke er ret meget tid. Ofte kun fem min. De bedste fotos bliver som regel til inden for de første skud. Inden paraderne er oppe, og inden især professionelle mennesker, som skuespillere og politikere, tager en standard foto-facade på.

Det der siger noget andet om et meneske, sker altid i pauserne og for det meste lige inden vi er i gang. Sjældent når de er opmærksomme på, at det er “alvor”. Jeg instruerer sjældent, og kun om blikretning og hvor de skal stå eller sidde. Men ikke om hvilket udtryk jeg ønsker. Det skal komme indefra, og det sker i den kemi, der opstår mellem det andet menneske og mig.

I dag blev entertainer, musiker og forfatter Sigurd Barrett portrætteret til TV2/Fyn indimellem tv-optagelserne. Barrett er ofte en professionelt smilende mand. Jeg håber jeg fangede et lille lag mere inden smilende.

l1022140

l1022143

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Discover more from Morten Albek Photography

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading