
Farve – s/h – farve …?
Ahhhhrrrr. Det svære valg. Skal det være sort/hvid eller farve. Mit grundprincip er, at fotografiet skal overbevise mig, og insistere på, at være i farver før jeg vælger det. Jeg favoriserer til næsten enhver tid på sort/hvid. Det er det mest rene udtryk, med et klart budskab der ikke drukner i farvepaletten. Enhver tvivl ender i sort/hvid. Det er visuelt klart kommunikerende, grafisk effektfuldt, og renset for farvestøj.
Men nogle gange, er der fotos, der fungerer lige godt i begge versioner. Eller hvor farverne er fortællingen. Så her kommer et farvebillede (som godt kunne være s/h.). Fra en aften i selskab med drags, til Nattens Dronning show i Odense.

