Hjælper gratis til i Coronakrisen

I Nyborg Destilleri vil de lave sprit til hospitalerne i stedet for whisky. Normalt lever de af at skabe smagsoplevelser, men Coronakrisen har vendt op og ned på det.
Produktionsansvarlig Stig Juhl-Rasmussen er dødtræt efter at have arbejdet i døgndrift i flere dage, for at omstille produktionen fra whisky til sprit, der kan bruges på hospitalerne.

Hospitalerne risikerer at løbe tør for sprit til at desinficere for virus. Derfor håber Nyborg Destilleri at de nødvendige tilladelser kan gå igennem hurtigt så de kan starte produktionen allerede mandag.
Alle ansatte har stillet deres arbejdskraft gratis til rådighed for at hjælpe med at bekæmpe Corona pandemien.

Kommentarer

Scroll til toppen
%d bloggers like this: